OPTRÆDEN

Der er meget mere end musik på himmelstorm – og vi glæder os til at præsentere forestillinger med dans, foredrag, nycirkus, teater, historiefortælling og musik.

Det halve barn

DET HALVE BARN er en forestilling der blander storytelling og dans. I den afrikanske overgangsmyte”Det Halve Barn” bliver et barn født halvt, og efter med frustration at konstatere at han ikke passer ind, tager barnet ud i verden for at finde sin anden halvdel og svaret på hvem han er.

Det Halve Barn – et intimt møde mellem nutidens gadedansekultur og en mundtlig fortællertradition, som går tilbage til kulturens fødsel.

Forestillingens bevægelsesmønster er en dualistisk samtale mellem kropsdele: I separerede ryk, eller i modsatrettede mønstre, bevæger dansen sig i denne dialogiske form med sig selv. Illusionistiske danseteknikker åbner op for fantasien og det mytiske univers mellem sprog og bevægelse, som fletter sig ind og ud mellem hinanden som en flod i et landskab.

Med inspiration fra hiphop, afrikanske rytmer og folkemusik har komponisterne Adrian Cadan og Frej Volander skabt og indspillet det auditive landskab, som dansen og fortællingen fletter sig ind og ud af.

Historien danses og fortælles af Amund L. Bentsen (Streching Roots)
(efter forestillingen vil der være en times workshop)

DJ´s i barteltet

Som vi plejer, vil vi have fede DJ´s i barteltet