PRAKTISK INFO

Her har vi samlet en god portion praktisk information.
Har du et spørgsmål du ikke finder svaret på her, så send det til os her.

OBS! I år sælger vi ikke vand på flaske!

Men tag endelig din egen drikkedunk med!

 

Adgang til festivalen
Indgangen til campingområderne og festivalpladsen åbner fredag kl 10. Frivillige har selvfølgelig adgang før. Festivalen lukker igen søndag kl 17:00, hvor vi skal bede alle gæster om at have forladt området. Dette er også gældende for campingområderne.

Autocamper / Campingvogne 
Kommer du med autocamper eller campingvogn, har vi en særlig campingplads til jer, lidt uden for selve festivalpladsen. Følg skiltene.

Armbånd
Man kan ombytte sin billet i hele billetkontorets åbningstid.
Man skal have et armbånd på for at opholde sig på festivalpladsen og campingområderne.

Camping
Der er camping inkluderet i prisen for alle gæster med partout-billetter.   Større konstruktioner er ikke tilladt. Campingvogne, teltvogne og lignende anvises plads på særskilt campingområde. Store musikanlæg vil blive begrænset. LÆS MERE HER

Cykel
Smart hvis du vil til stranden.

Drikkevand
Der vil være dejligt koldt drikkevand lige fra Dyssekilden på festivalpladsen. Helt gratis.

Flasker og glas
Det er forbudt at have glasflasker og andet af glas med på festivalpladsen, da dette område på andre tider af året fungerer som rekreativt område for både køer og mennesker. Så derfor ingen glas på festivalpladsen og campingområderne.

Genbrug dit ølglas

For at tilskynde dig til at genbruge dit ølglas tager vi 5 kroner for et nyt ølglas. Ja, vi fylder dit glas op igen. Og når det så er helt brugt, så er det god at alle vores festivalglas er 100%  biologisk nedbrydelige.

rsz_himmelstorm2015-1

Opvasketelt 

I år 2016 prøvede vi at have et opvasketelt på festivalpladsen. Dette eksperiment bliver ikke gentaget på Himmelstorm 2017.

Hittegods
Hittegods vil blive samlet i infoboden. Her bedes du også aflevere ting og sager du finder på pladsen.

Hunde

Søde små hunde kan medtages i snor.

Hæveautomat/Dankort
Der er mulighed for hæve med Dankort/Visa i infoboden ved indgangen. Det er en god idé, at medbringe kontanter til fredag, da der godt kan forekomme kø denne dag. Men langt til fleste boder til Mobilepay. Barens mobilepay er: 29890115 og mobilepay til parkering er : 29894241

Mad og drikke

Se mere her

Medbragt mad og drikke

På selve festivalområdet er det ikke tilladt at medbringe mad og drikke.  Det er tilladt, at have medbragt mad med på campingområdet.

Myg / Klæg

Da Himmelstorm Festival bliver afholdt i et økologisk drevet naturområde, med meget græs og piletræer, så giver det også perfekte leveforhold til myg og klæg. Vi anbefaler, at du medbringer dit favorit afskrækningsmiddel, så du kan være i fred.

Morgenmad

Du kan købe alle måltider på pladsen. Også morgenmad.

Parkering

I 2017 har vi fået mulighed for at have p-plads på naboens mark, hvor der burde være plads til alle biler.  Det koster 50 kr at have sin bil parkeret hele weekenden og 25 kr. for en dag. Beløbet betales let via Mobilepay: 29894241

Der er cirka 600 meter fra parkeringspladsen til festivalens campingområder (følg skiltene).   P-pladserne ved Økosamfundet og Lilleskolen er forbeholdt Økosamfundets beboere og festivalens artister.

Køre tættere på og læsse af?

Desværre er dette ikke en mulighed. Tilkørselsvejene er ikke egnet til dette. Den sparsomme plads er forbeholdt Himmelstorms egne køretøjer, artist/grejkørsel, samt udrykningskøretøjer. Vi henstiller til at dette overholdes, da erfaringen viser, at det er en dårlig festivalstart, at være skyld i et økologisk trafikkaos.

Rygning

Der er rygning forbudt i alle teltene. Men der er massere af åbning himmel til at nyde din last under.

Samarit/Førstehjælp
Henvend dig i infoboden ved indgangen.

Scenerne

Junglescenen er Økosamfundet Dyssekildes permanente friluftsscene. Du finder den gemt væk i en jungle af piletræer deraf navnet. Dette er Himmelstorms hovedscene.

Sputnik er en mindre scene placeret i et stort flot cirkustelt her oplever du teater, gøgl og intime koncerter. Men også sveddryppende og  intense aftenkoncerter. Dette telt er røgfrit.

Gøgler-teltet er et mindre cirkus telt som hovedsageligt er dedikeret til artisteri og aktiviteter rettet mod børnene. Dette telt er røgfrit.

Skrald
Vi skal efterlade de skønne områder pinligt rene, så vi opfordrer alle vores gæster til, at samle skraldet sammen og få det sorteret i de rigtige skraldespande, som er opstillet på pladsen. Husk at sortér skraldet i bioaffald (madrester), glas og pantflasker og restaffald (alt andet). På forhånd tak!

Stranden
Hvis du har brug for at komme lidt væk fra festivalen. Kan vi anbefale et smut ned til Halstrand. 2,5 Km – Lettest på cykel.

HaldStrand

Toilet og vand

Der er rindende vand og håndvask på pladsen. Vi har nogle meget fine trekantede sorte toiletskure, som bestemt er et besøg værd!

Transport
Du kan komme til Himmelstorm på et utal af måder. Nogen går, nogen cykler, nogen tager der bil (hvor de selvfølgelig tager nogen med). Og rigtig mange kommer med toget, der ruller næsten lige til døren.

1. S-tog (linie B) mod Hillerød
2. Lokalbanen 920R mod Hundested Havn
3. Stå af på Dyssekilde Station
4. Gå-tur gennem Økosamfundet Dyssekilde 500 meter – Følg skiltene.

Åben ild forbudt

Brug af åben ild, herunder eksempelvis trangia, fakler, stearinlys, grill er ikke tilladt. Dette på grund af brandsikkerheden på pladsen.

Pas på hinanden

Det er en del af Himmelstorms DNA at hjælpe hinanden til at få en genial tid på Himmelstorm Festival.

Tag en ekstra skål

Da vi er 100% selvfinansieret uden store sponsorer, støtte og fondsmidler, så er Himmelstorms overlevelse afhængig af barsalget. Så du kan med god samvittighed tage en ekstra af de lækre øko-drinks eller en god øl fra Halsnæs Bryghus, Det Våde Får eller Hancock Bryghus. Så ses vi også til næste år.    

via GIPHY