Bliv Frivillig

Himmelstorm Festival har siden starten været non-profit, og derfor er alle de frivillige kræfter, så vigtige for at kunne skabe Himmelstormen. Hvert år bidrager cirka 120 frivillige. Alle fra 16 år og op kan være frivillig på Himmelstorm.

Der er mange forskellig opgaver på festivalen, så der er helt sikkert også en der matcher dine lyster og kompetencer. Men fælles for alle opgaverne er, at de kræver en vis portion engagement og et smilende servicemind.  Som frivillig vil du blive knyttet til et af følgende områder, som du kan ønske i tilmeldingen: Scenecrew, Teltcrew, Pladsvagter og P-vagter, Bar, Opbygning og Nedtagning, Merchandise, VIP, Den 7. Himmel, Infoboden, Børneområdet, og dokumentation. Læs mere om områderne her 

Har du nogle spørgsmål, kan du stille dem her – Du kommer direkte til tilmeldingen lige her.  skabe

Hvad får du ud af det?

Udover nye venner, fællesskab, netværk, sjov og andre bløde værdier, får du gratis adgang til festivalen,  2 x madbillet og 2 x drikkebilletter. Og så får du adgang til det nye frivillige chill-out område. I dette område vil der være adgang til frisk frugt, kaffe, the og vand, samt lidt forskellige pop-up tilbud under festivalen. Det er også her du skal møde op for at få udleveret dit armbånd Fredag d 28/7 2017. Til opbygningsholdet vil der være noget forplejning i ugen op til.

Hvor mange timer skal der arbejdes?

Langt de fleste frivillige arbejder 3×4 timer under festivalen, hvoraf de sidste 4 timer er afsat til oprydning om søndag, således vi kan få pakket festivalen ned hurtig og effektivt i fællesskab. Scenecrewet arbejder op mod 20 timer før, under og efter festivalen. De er helt vildt seje. Opsætning og Nedtagning-holdet arbejder 3X8 timer hovedsagelig ugen op til, men også en mindre del lige efter festival. Til gengæld har de fri til at nyde hele festivalen fra start til slut. Har du hænderne skruet rigtig på? Så er den her noget for dig.

Teltcrew arbejder to dage. Første dag er til opsætning af de flotte cirkustelte som vi har på festivalen. Den anden dag er til nedtagning af samme telte. Det drejer sig om Børneteltet, Sputnik og Barteltet. Der vil være kyndige folk til at lede arbejdet, som er sjovt og hårdt. Du vil med denne tjans kun være på  Mandag d. 24/7 og Mandag d. 31/7.  Du vil på den måde have fri dagene op til og under festivalen.

haenderne

frivillig

 

Har du nogle spørgsmål kan du stille dem her – Klik